På kurset præsenteres de pædagogiske tanker og holdninger der ligger bag og i Koner og kællinger - Frie kvinder?, Herrer og homies - rigtige mænd? i serien Tid til dansk i overbygningen. Materialet beskæftiger sig med kvinde- og mandesyn og kønsidentitet i et litteraturhistorisk perspektiv og kan anvendes i 8.-10.kl.
På baggrund af læsningen af henholdsvis en kvindetekst og en mandetekst debatteres kønsbegrebet og kønsrollerne og litteraturens rolle heri. Herefter gives et kort oplæg om kvindeidentitet og mandesyn, og kursisterne arbejder med udvalgte tekster i bogen for at danne et eget billede af kønsidentitet og -roller.
Undervejs præsenteres korte litteraturhistoriske oplæg, som sætter teksterne i et nyt lys, ligesom der gives konkrete forslag til arbejdsformer. Herunder berøres ligeledes temaet kønsidentitet til afgangsprøverne.
Afslutningsvis arbejder kursisterne med genren debatoplæg med udgangspunkt i bogens afsluttende opgave, der lægger op til debat om kønnene i dag.
Målgruppe: Dansklærere i overbygningen
Varighed: 2-6 timer
Simon Skov Fougt. Kontakt pr. mail
|